​I betaler regningerne – vi klarer resten! Så kort kan det formuleres.
​
Hos Regnskabskontoret tilbyder vi bogføring for vandværker, som vi har specialiseret os i gennem de sidste mange år.
​
Vi anvender et moderne system til bogføring
Vi ordner nemt bogføringen af finansbilag for jer. Vi bruger et moderne bogføringsprogram som er Navision. Elbek & Vejrup, som leverer Navision, har videreudviklet det specielt til vandværker.
De kalder dette for APPIA. Regnskabsprogrammet er udviklet med afregningssystemet så der er sammenhæng. Det gør at APPIA er behageligt at bruge.
Hvad gør I?
I betaler vandværkets regninger. De betalte regninger og øvrige bilag sender I til os i aftalte intervaller. Med bilagene sender I også et kontoudtog (udskrives fra netbank) fra banken. Alternativt kan i give os en adgang til jeres bank via netbank. Adgangen skal kun være en adgang til at læse og udskrive.
​
Hvad gør vi?
Vi sørger for bogføring af de tilsendte bilag. Bilagene gemmer vi i en mappe så vi samlet kan sende alle bilag til jer eller jeres revisor når regnskabsåret er slut.